Torvet 6
8464 Galten
86945155

Kultursalon

BIO Husets foyer kan omdannes fra foyer til Kultursalon. Vi har indrettet med nye indbydende cafémøbler, monteret lydabsorbenter på væggene og gardiner til at trække for vinduerne. Alt sammen for at forbedre lydforholdende.
Der er mulighed for at opstille en lille scene og der kan monteres scenelys. Vi kan, hvis der er behov herfor, være behjælpelige med lydanlæg.
Der er plads til 25 - 30 personer.
Optræden i Biohusets kultursalon skal koordineres med filmforevisning, der er sjældent mulighed for arrangementer begge steder på en gang.
Vi bemander kiosken, så der er mulighed for at gæsterne kan købe kioskvarer, kaffe, øl og vin.

Du/I kommer med sceneoptræden. Mulighederne er mangfoldige, vi nævner i flæng; foredrag det kan være om sundhed, en spændende rejse du har foretaget, en bog du har udgivet, en forfatter du brænder for, en komponist der har begejstret dig - mulighederne og ideerne er mange.
Musik, hvis du selv eller en gruppe, vil spille for andre. Det kunne være en solo optræden eller et lille ban. Akustiske instrumenter passer bedst ind i rammerne.
Du har måske begået en lille digtsamling eller andet litterært, som du gerne vil læse for andre.

Vi stiller rammerne til rådighed uden udgift for dig - du skal blot komme med den gode ide, selv sørge for pressedækning og annoncering og gerne samle et relevant publikum.
BIO Huset har skærme i vinduerne, som kan benyttes til PR for arrangementet.

Vil du høre mere om mulighederne, eller har du allerede en god idé, der egner sig til vores kultursalon, så kontakt gerne Biohuset på mail; info@biohuset.dk eller telefon 23 32 37 14.